Sunes inspirationen som filmfotograf bunder i hans kærlighed og forundring af mennesker. Ligeledes er den holdfølelse og det samarbejde, som opstår på et film set, samt de venskaber som skabes, en uundværlig del af tilværelsen for ham.

Sunes første forelskelser var Bergman og Tarkovskij, og han har bibeholdt en forkærlighed for det metafysiske og poetiske billedsprog, gerne med et minimalistisk præg, men det smukke for Sune er, at film kan rumme alt. En fotografs fornemmeste opgave er at skabe den visuelle stil, som et projekt kræver, og ikke lade sig styre af konventioner eller forudintagede præferencer.

Sunes store kærlighed er præ-processen, hvor han sammen med instruktøren kan skabe en films visuelle sprog. For Sune er mulighederne uendelige, og med de rette tekniske virkemidler kan alt skabes.